Hemmeligheden er Schema data
Af
–
Har du nogensinde undret dig over, hvorfor nogle søgeresultater fylder mere i Googles søgeresultater end andre? Du har sikkert set dem – de resultater, der har flotte stjerner, priser, billeder eller en udvidet FAQ-boks, mens andre bare er et kedeligt blåt link.
Hemmeligheden er ikke magi – det er Schema data.
Som WordPress-specialist ser jeg tit, at denne mulighed overses. De fleste er slet ikke opmærksomme på, at man med store fordele kan gøre sig ekstra troværdig over for google. Og dermed få bedre placeringer.
Der er mange muligheder at gøre det på men den manuelle er absolut den bedste. De automatiske metoder der findes er næsten ok men udnytter kun måske 10 til 20 % af de muligheder der findes. Og hvis du vil gøre dig rigtig bemærket overfor Google, så er dette ikke godt nok.
Du skal regne med at det tager lidt tid at arbejde med, men sammen med A i kan du komme virkelig langt selv. Du skal heller ikke blive forskrækket når jeg fortæller om kode, for du skal i virkeligheden bare sikre dig at de oplysninger som der står om dig og din virksomhed er rigtige. Du skal derfor ikke selv lave eller ændre i noget kode.
Her får du min guide til Schema data (Structured Data), og hvorfor det bør være en del af din SEO-indsats.
Hvad er skemadata egentlig – og hvorfor det er godt?
Tænk på din hjemmesides tekster som én lang tekststrøm.
Den indeholder alt:
- menupunkter
- priser
- adresser
- blogtekst og anmeldelser
- telefonnumre
For Google kan det være svært at skelne mellem, om et tal er en pris eller blot et artikelnummer, eller om en adresse er din virksomhedsadresse eller et sted, du omtaler i en blogpost. Og når Google er usikker på dine informationer, så kommer du ikke forrest i køen hos Google. Men det er her du har chancen for at skille dig ud.
Schema data er en form for usynlig kode – mikrodata – der fungerer som en universel teknisk ordbog til søgemaskiner og AI. I stedet for at lade Google gætte, hvad der er et telefonnr. og en adresse, så forsyner du den med en præcis, maskinlæsbar oversættelse af dine informationer.
Schema data sætter en tydelig “label” på dit indhold, og fjerner gætteriet for Google. Det styrker Googles tro på, at data er korrekte, og øger chancen for, at du vil blive vist og fremhævet i Google søgeresultater, fremfor andre. For Google prioriterer at vise data som den er helt sikker på.
Google skal have data på sin egen måde – i JSON-LD format
Formatet som Google skal have disse data server i, kaldes JSON-LD (JavaScript Object Notation for Linked Data). Det lyder teknisk, men i praksis fortæller vi bare Google helt eksplicit, hvad indholdet på websitet er:
- “Dette er en opskrift, og her er ingredienserne og tilberedningstiden.”
- “Dette er en FAQ-sektion med spørgsmål og links til uddybende svar.”
- “Dette er en produktpris, og varen er på lager.”
Når vi serverer informationen på et sølvfad – hurtigt og uden tvivl – belønner Google os ofte med bedre visninger og en stærkere forståelse af vores virksomhed.
2 konkrete eksempler: LocalBusiness og Service
Schema er ikke “one-size-fits-all”. Google skal vide præcis, hvilken type forretning eller indhold, du tilbyder.
Her er to af de mest undervurderede typer:
1. LocalBusiness: Din genvej til Knowledge Panel
Hvis du har en fysisk adresse, et specifikt serviceområde, eller du ønsker at blive vist på Google Maps, er LocalBusiness den vigtigste Schema-type for dig.
Ved at implementere LocalBusiness fortæller du Google:
- Adresse og koordinationer: Hvor præcist du ligger (vigtigt for lokale søgninger som “frisør nær mig”).
- Åbningstider: Hvilke dage og tidsrum du har åbent (vises direkte i Googles informationsboks).
- Kontaktinformation: Telefonnummer, der kan klikkes på, og email.
- Department/Specialty: Hvilken type forretning du er (f.eks. Dentist, Restaurant, AutoRepair).
Gevinsten: Korrekt LocalBusiness Schema øger markant chancen for, at Google bygger et Knowledge Panel (den store informationsboks ude til højre) for din virksomhed og viser dine åbningstider og anmeldelser direkte i søgeresultatet. Du opnår Entity Authority over for Google.
Kontroller dit temas indbyggede Schema
Før du indsætter koden, skal du sikre dig, at dit WordPress-tema ikke skaber konflikter:
Test din forside, inden du går i gang.
Inden du går i gang, så test her om der allerede er et schema på din forside. Hvis du får noget frem her, så må du finde ud af, hvordan du enten kan udnytte den bedre – eller hellere, helt fjerne den, hvis den ikke er bedre end den du selv kan lave.
Du kaln lidt længere nede se et eksempel på, hvor uddybende dine schema-data kan være.
Automatisk Schema:
Nogle temaer implementerer automatisk en basis-Schema-type. Hvis det er tilfældet, skal du deaktivere denne funktion i temaets indstillinger for at undgå dobbelt Schema, hvilket forvirrer Google. Det gælder bl.a. temaet KadenceWP.
Dedikerede felter:
Nogle temaer, som f.eks. Be Theme eller Kadence WP, har dedikerede felter eller funktioner, hvor du kan indsætte din JSON-LD-kode direkte, hvilket sikrer, at den placeres korrekt i kildekoden. Det er den optimale situation, men ikke altid muligt.
2. Service: Få synlighed for dit specifikke tilbud
Driver du en servicevirksomhed (f.eks. digital rådgivning, VVS-arbejde eller coaching), er Service typen essentiel. Selvom det ikke altid giver et visuelt Rich Snippet, sikrer det, at Google forstår præcist, hvad du sælger.
Du markerer:
- ServiceType: F.eks. “WordPress Performance Audit” eller “Tagreparation”.
- AreaServed: De byer eller regioner, du dækker.
- Salgsprocessen: En beskrivelse af, hvordan man booker eller køber servicen.
- Prisinterval: Om prisen er “billig” ($) eller “dyr” ($$$$) – hvilket hjælper med at matche dig med de rigtige kunder.
Gevinsten: Du øger din relevans over for Google på meget specifikke søgninger. Hver service får sin egen “varedeklaration”, hvilket er langt stærkere end blot at skrive om det i en almindelig tekst.
|
Fordele (Pros) 14159_a7a06f-22> |
Ulemper & faldgruber (Cons & Risks) 14159_08aece-61> |
|---|---|
|
Visuel dominans i SERP (stjerner, bokse, priser, FAQ). 14159_3e8997-b8> |
Ingen garanti for topplacering: Schema sikrer dig ikke en top placering; det forbedrer blot din synlighed, når du har en god placering. 14159_ffab0b-80> |
|
Øget CTR og trafik af højere kvalitet. 14159_50477a-0b> |
Google kan vælge ikke at vise det: Google viser ikke nødvendigvis Schema markups i alle søgninger. De vurderer konteksten først. 14159_ad34ec-f5> |
|
Forbedret forståelse hos søgemaskinerne (Knowledge Graph). 14159_ae314b-0b> |
“Nul-kliks” risikoen: Hvis du giver hele svaret ude i en FAQ Rich Snippet, klikker brugeren måske ikke ind på din side. Mit tip: Brug dine FAQ-svar til at linke ind til andre relevante artikler på din side for at skabe internt klik. 14159_d187e3-a6> |
|
Giver mulighed for interne links i f.eks. FAQ-svaret, hvilket er god SEO-praksis. 14159_7db39a-43> |
Overhold Googles retningslinjer: Du må aldrig markere skjult indhold eller bruge Schema til salgsfremmende formål, der vildleder. Indholdet i Schema skal altid være synligt på selve siden. 14159_44b315-86> |
Sådan implementerer du Schema data rigtigt
Du behøver ikke være programmør for at få det her til at virke. Men du skal gøre det rigtigt, for stabilitet og ydeevne er nøglen. JSON-LD-koden skal være tilgængelig så hurtigt som muligt for Googlebot. Ellers risikerer du at den ikke fanges af Googles bot.
1. Brug et Plugin (Den nemme start – men ikke den bedste!)
Den nemmeste metode er at bruge et dedikeret SEO-plugin som Rank Math eller Yoast SEO. De har indbygget funktionalitet, der kan styres via indstillinger eller specifikke Gutenberg-blokke (f.eks. Rank Maths ‘FAQ Block’). Plugins sikrer også, at koden automatisk opdateres, hvis Google ændrer reglerne.
Vigtig Note om Gratis Plugins:
Vær opmærksom på, at selvom begge plugins har grundlæggende Schema-muligheder i deres gratis versioner (f.eks. Article/Blog Posting Schema), er de ikke fuldt dækkende.
Rank Math tilbyder historisk set flere Schema-typer gratis end Yoast, men for at få fuld kontrol over komplekse typer som LocalBusiness, Product eller Service er du ofte nødt til at opgradere til deres betalte versioner eller bruge metoden herunder.
2. Manuel Implementering (Den bedste løsning, med hjælp fra AI)
Den mest robuste, fleksible og optimale implementering af Schema data opnås ved at indsætte JSON-LD scriptet direkte i dit tema. Enten ved at anvede et Snippet plugin – eller ved at bruge den indbyggede mulighed i dit tema, hvis den findes. Denne metode giver dig den hurtigste indlæsning, fuld kontrol og mange flere muligheder.
Følg disse trin:
Step 1. Generer din første Schema-kode med AI:
Start med at kopiere kildekoden for din forside. Indsæt den i et AI-værktøj som Gemini, ChatGPT eller Perplexity og brug følgende prompt:
Du er ekspert i schema data og skal lave den ultimative .json fil – efter best practice – som jeg kan anvende på forsiden af mit website. Analyser denne kildekode fra min forside og lav den ultimative JSON-LD Schema data til min forside (LocalBusiness/Organization type/Person).” Hvis du mangler eksterne links til verifikation af min virksomhed, så bed om disse links. Det er fx links til mine sociale profiler som facebook, instagram, LinkedIn samt Krak og proff.dk. Bed også om et google maps link som kan anvendes til min lokation. Inkluder også links til mit website og logo.
Indsæt de oplysninger i din AI prompt som den beder om – og bed om at få lavet en ny version.
Step 2. Kontroller og tilpas – Brug Valideringsværktøjet:
AI’en vil generere koden. Du skal nu gennemgå og manuelt validere de indsatte oplysninger, bl.a.:
– Navn, adresse, telefonnummer og email.
– SameAs-links til dine officielle sociale medieprofiler (f.eks. LinkedIn, Facebook).
– kontroller at alle links virker som de skal!
Step 3. Gå i dialog med AI’en og Valideringsværktøjet:
Kopier den genererede JSON-LD-kode og test den med dette værktøj: https://validator.schema.org/.
Hvis valideringen viser fejl eller advarsler, skal du blot kopiere fejlene og klistre dem ind i din AI-model med instruksen: “Ret disse fejl i min Schema-kode, tak.”
Det kan være nødvendigt at gentage denne proces flere gange (iterere) for at opnå en perfekt, fejlfri kode.
Selvom valideringen er fejlfri, skal du altid visuelt tjekke de vigtigste elementer – især links til logoer og sociale medier – for at sikre, at de peger korrekt.
Indsæt Koden – Med eller Uden Script-Tags? 💡 Du kan indsætte den færdige og validerede JSON-LD-kode enten via dit temas indbyggede funktion eller ved at bruge et simpelt plugin, der tillader dig at indsætte kode i sektionen (f.eks. Header and Footer Scripts-plugins).
Vær opmærksom på JavaScript-tags:
Koden skal altid indlejres i <script type=”application/ld+json”>…</script> tags.
Hvis du bruger et plugin, der er specifikt lavet til at indsætte kode i eller et tema-felt, der er dedikeret til Schema-kode, skal du checke om plugin/temaet selv tilføjer disse tags. Hvis de gør det, skal du undlade at indsætte dem i din genererede kode for at undgå fejl.
Hvis du indsætter koden direkte via en functions.php-fil eller et simpelt Header/Footer-plugin, der blot “printer” din kode ud, skal du selv inkludere script-tagsene omkring din JSON-LD-kode.
En advarsel: Brug Google Tag Manager til dette
Jeg ser ofte folk prøve at styre Schema via Google Tag Manager (GTM). Lad være med det.
Google foretrækker, at Schema-koden ligger fast i sidens kildekode, når den indlæses. GTM indsætter koden via client-side JavaScript efter siden er loadet i brugerens browser.
- Langsommere: Schema-kode i GTM udløses baseret på triggere (f.eks. “DOM Ready”), hvilket er langsommere end at have koden indlejret direkte i HTML’s .
Hold det simpelt: Brug et plugin eller læg det direkte i koden for at sikre maksimal pålidelighed og ydeevne.
Hvad er Rich Snippets? Og hvorfor du vil have dem
Den helt store gevinst ved Schema data er bl.a. de såkaldte Rich Snippets (på dansk: udvidede resultater). Rich Snippets er ikke et mål i sig selv, men snarere en belønning for at levere strukturerede data af høj kvalitet.
Det er forskellen på at være en grå mus og en, der tager scenen. Når du har Rich Snippets, fylder din artikel mere fysisk plads på skærmen ude i søgeresultaterne (SERP).
![Billede af et Google søgeresultat med Rich Snippets, f.eks. stjerner og pris, sammenlignet med et standard resultat]
Her kan du se forskellen. Det øverste resultat er et standard link. Det nederste bruger Schema data til at vise stjerner, pris og lagerstatus direkte i oversigten. Denne visuelle dominans er guld værd.
Hvorfor det giver dig en fordel
Schema data handler om synlighed, autoritet og konkurrenceevne. Her er, hvad du får ud af det:
- Højere klikrate (CTR): Når din visning er mere visuelt attraktiv med stjerner og information, øges sandsynligheden for, at brugeren klikker på netop dit link – også selvom du måske “kun” ligger nummer 2 eller 3. Dine konkurrenter, der kun har et blåt link, kan simpelthen ikke konkurrere med den visuelle effekt.
- Styrk E-E-A-T (Troværdighedsfaktorer): Dette er den nye SEO-valuta. E-E-A-T står for Experience, Expertise, Authoritativeness og Trustworthiness. Google bruger disse faktorer til at vurdere, om dit indhold er pålideligt. Schema er dit direkte værktøj til at kommunikere disse værdier.
- Verificer din virksomhed (Entity Authority): Det er ikke nok bare at sige, du er en virksomhed. Du skal bevise det. Ved at bruge Schema (Organization eller LocalBusiness typen) kan du inkorporere sameAs-links, der forbinder din hjemmeside med dine officielle profiler.
- Eksempel: For Misura.dk kan jeg linke direkte til min LinkedIn-profil og min officielle registrering på Proff.dk: https://www.proff.dk/firma/misura-vchrilles-bacher-wybrandt/kgs.lyngby/virksomhedsr%C3%A5dgivning/0IQC5MI043Z.
- Det beviser over for Google, at jeg er en verificeret virksomhed (en såkaldt Entity) med en reel eksistens uden for min egen hjemmeside. Google kan kryds-referere informationen, hvilket øger øger Troværdighed (Trust).
- Lavere bounce rate: Du leverer svaret eller informationen (f.eks. prisen, anmeldelsen eller åbningstiden), før de klikker. Det betyder, at de besøgende, du får, er mere kvalificerede, fordi de allerede ved, hvad de kan forvente. Dette sender et stærkt positivt signal til Google.
- Klar til AI: Med fremkomsten af AI-svar i søgemaskinerne og værktøjer som ChatGPT bliver strukturerede data endnu vigtigere. AI-modeller leder efter strukturerede fakta for at give præcise svar, og korrekt implementeret Schema øger din chance for at blive nævnt som kilden.
- Relevans på tværs af brancher: Schema er relevant for næsten alle. Det er særligt vigtigt for lokale virksomheder (via Local SEO), webshops (via Product Schema) og bloggere/virksomhedssider (via Article/FAQ Schema).