Din tekniske web-praktiker og sparringspartner
Mange marketingafdelinger sidder med gode idéer, der enten strander på teknikken eller drukner i hverdagens små driftsopgaver. Jeg har arbejdet med websites siden 2000 og fungerer i dag som den tekniske specialist, der supporterer dig og din afdeling i at få løst de udfordringer, du møder i hverdagen.
Mit fokus er at være din daglige support og praktikeren, der udfører de opgaver, du ikke selv har tid eller teknisk indsigt til at løse. Jeg taler både “marketing-sprog” og “udvikler-sprog”, så jeg kan bygge broen mellem dine ønsker og den tekniske eksekvering.
Få det gode overblik gratis
Få de første 45 minutters sparring helt gratis.
Lad os bruge tiden på at gennemgå dit nuværende website eller drøfte de praktiske udfordringer, du sidder med lige nu.
Hvad jeg gør for dig
Min fornemste opgave er at fjerne dine tekniske stopklodser og skabe ro omkring dit setup, så du kan fokusere på dine kerneopgaver.
- Daglig support og praktisk hjælp: Jeg er din daglige tekniske support – intet spørgsmål er for småt.. Jeg er praktikeren, der løser de løbende opgaver og sikrer, at alt fra opdateringer til smårettelser bliver håndteret med det samme.
- Fra idé til virkelighed: Går du med tanker om ny funktionalitet, eller har du brug for at få testet noget af? Jeg hjælper dig med at afklare, hvad der skal til teknisk, hvor kompleks opgaven er, og hvor lang tid det tager. Jeg gennemfører også grundige test af ny funktionalitet, før det går live.
- Kravspecifikationer og projektledelse: Skal du have udviklet noget større eller et helt nyt site? Jeg hjælper dig med at udarbejde de tekniske kravspecifikationer, så både designere og udviklere ved præcis, hvad de skal levere til dig.
- Landing pages og kampagnetracking: Jeg opbygger og optimerer landing pages til dine kampagner og sikrer, at din tracking er sat korrekt op, så du præcis kan måle effekten af din indsats på tværs af kanaler.
- Weboptimering, SEO og AI: Jeg sørger for, at dit website er hurtigt, sikkert og optimeret til Google – herunder vejledning i, hvordan du bedst bliver indekseret i de nye AI-modeller.
- Datavisualisering og rapportering: Jeg opsætter professionel tracking via Google Analytics eller den privatlivsfokuserede løsning Umami. Jeg samler dine data og præsenterer dem i visuelle dashboards i f.eks. Google Looker Studio, så du har overblikket.
Et stærkt netværk i ryggen – på dine præmisser
Selvom jeg er en selvstændig specialist, står du aldrig alene. Jeg har et tæt netværk af dygtige designere og rådgivere inden for både strategi, SoMe og Google Ads, som jeg kan trække på. Det er naturligvis altid dig, der suverænt bestemmer retningen – jeg sørger blot for, at det tekniske fundament er i orden.
Erfaring fra praksis
Jeg har leveret teknisk sparring og daglig drift for aktører som Læger uden Grænser og FORCE Technology, samt rådgivet virksomheder som Bahne, OK.dk og Gouda Rejseforsikring. Jeg har desuden undervist i webanalyse på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Skal vi få styr på dit website?
Jeg kan hyres på timebasis, så du har en specialist til rådighed præcis, når behovet opstår. Det giver dig fuld fleksibilitet uden tunge bureau-omkostninger eller lange bindinger.
Book en uforpligtende snak – så får vi sammen styr på de tekniske detaljer, der holder dig tilbage.
Chrilles Wybrandt
Digital specialist & Web Manager
Telefon: 31170022 | Email: [email protected]



