Sådan arbejder du med Google E-E-A-T og gør dig attraktiv for AI-modeller
Mængden af indhold, der produceres online lige nu, stiger massivt. Både Google og de nye AI-modeller afsøger nettet for verificerede og troværdige datakilder, som de kan præsentere for brugerne. Websites, der tydeligt demonstrerer E-E-A-T, foretrækkes systematisk af algoritmerne, fordi indholdet derved er verificeret i forhold til Googles retningslinjer for kvalitet. Det giver dig en konkret mulighed for at positionere din virksomhed som den foretrukne kilde.
I mit daglige arbejde med SEO ser jeg dog, at mange virksomheder sakker bagud. Det gælder især udnyttelsen af nye tekniske muligheder for at fodre AI-modellerne med den rette kontekst. SEO kræver systematik og ordentligt håndværk, og gør du det konsekvent, kommer du langt.
Hvorfor AI-genereret indhold mangler indbygget Google E-E-A-T
Med den stigende brug af sprogmodeller er det vigtigt at forstå forskellen på maskinel viden og menneskelig ekspertise. AI-systemer kan analysere og opsummere enorme datasæt på sekunder. Det giver dem en form for overfladisk erfaring.
Men en AI mangler den intuitive forståelse, den etiske overvejelse og den dybe indsigt, der kommer fra reel, praktisk erfaring. Den kan generere tekst baseret på data, men den mangler den nuancerede, subjektive vurdering, som en fagekspert bringer til bordet. Samtidig har maskiner ikke autoritet i traditionel forstand, da de ikke har formelle uddannelser eller et professionelt ry. Det betyder, at rent AI-genereret indhold ofte vil mangle den dybde og troværdighed, som Google leder efter. Det er helt acceptabelt at bruge AI som et skriveværktøj, men indholdet skal altid kvalitetsstemples af en menneskelig ekspert for at opnå E-E-A-T.
Særligt kritisk for YMYL-virksomheder (Your Money or Your Life)
Selvom E-E-A-T er relevant for alle, er det for visse brancher direkte afgørende. Google opererer med et begreb kaldet YMYL, hvilket dækker over webindhold, der kan have en direkte indvirkning på brugerens sundhed, økonomi, sikkerhed eller trivsel. Det gælder for eksempel banker, advokater, privathospitaler og socialpædagogiske botilbud.
Fejlinformation på disse områder kan være direkte skadelig for brugeren. Derfor prioriterer Google benhårdt, at indhold relateret til YMYL udelukkende kommer fra erfarne eksperter med høj autoritet. Har du en virksomhed i denne kategori, er det ikke nok, at dine informationer er korrekte. De skal præsenteres af verificerbare fageksperter for at rangere i søgeresultaterne.
Sådan forstår og implementerer du hvert lag i E-E-A-T
I en periode præget af maskingenereret tekst fungerer E-E-A-T som søgemaskinernes primære metode til at vurdere indholdets reelle værdi. For at få det fulde udbytte skal du kombinere din faglige viden med struktureret data (Schema). Schema er i praksis små informationsmærkater, du lægger på din hjemmeside, som fortæller maskinerne præcis, hvad indholdet betyder, uden de skal gætte.
Du kan betragte Schema-data som det usynlige bevis bag fx din om os side. Se eksempel her. Mens menneskelige læsere vurderer din ekspertise ud fra teksten, fungerer koden som en direkte oversættelse af din faglige autoritet, ledelse og specialisterfaring til et sprog, maskinerne forstår. Det fjerner tvivl og sikrer, at din faglige profil bliver læsbar for algoritmerne.
Her er en gennemgang af hvert element i E-E-A-T, og hvordan du omsætter det til praksis via Schema-data:
E-E-A-T er i dag den vigtigste Google-valuta. For AI er det filteret, der skiller “hallucinationer” fra fakta.
Google bruger E-E-A-T til at vurdere, om dit indhold er sikkert at servere for brugeren. Læs mere om Googles retningslinjer for hjælpsomt indhold her.
Hvordan Google vurderer din indsats i praksis
Google anvender rigtige mennesker, kendt som Search Quality Raters, til at evaluere kvaliteten af søgeresultaterne ud fra deres retningslinjer. Selvom disse personers vurderinger ikke påvirker algoritmen direkte, bruges deres data til at træne og justere Googles systemer.
En side får en lav score, hvis forfatteren mangler dokumenteret erfaring, hvis indholdet fremstår overfladisk, eller hvis websitet har et negativt omdømme uden tilstrækkelig kundeservice. Omvendt opnår en side en høj score, når den demonstrerer specialiseret viden, underbygges af reelle anmeldelser og fungerer som branchens foretrukne opslagsværk for et specifikt emne.
Konkrete trin til at opbygge digital autoritet
For at understøtte det tekniske arbejde med Schema bør du også implementere nedenstående metoder direkte i dit indhold. Opbygningen af digital autoritet kræver nemlig, at din ekspertise konsekvent underbygges af konkret dokumentation på selve siden:
Den ekstra genvej til AI-modellerne
Udover Schema findes der andre standardiserede formater, der gør data letlæselig for maskiner. Her bør du kende til:
- llms.txt: Dette er en standardiseret tekstfil placeret på dit domæne. Den giver sprogmodeller og AI-assistenter en ren og struktureret indgang til at læse og citere dine informationer korrekt i deres svar til brugerne, uden at de forstyrres af designelementer.
Moderne SEO kombinerer menneskelig, faglig erfaring med en teknisk infrastruktur, der gør data læsbar for maskiner. Får du de to ting til at spille sammen, har du en målbar fordel i markedet.